KAPITEL 38

Der justeres en sidste gang på det store LED-lys. Der sørges for, at en vis pande ikke skinner. Så falder en særlig stille uro over rummet, inden de går på. Direkte.

Alle er erfarne, de tjekker deres funktioner en sidste gang. Røde digitale tal fortæller, at der er ti sekunder til optagelse. Regissøren retter på sit headset og træder et skridt frem.

„Og vi er på om fem, fire …“ De tre sidste fingre vises i tavshed. Ved sidste finger tænder den røde lampe på kameraet. Kong Frederik kigger direkte ind i linsen og finder en løjerlig grimasse, der ikke vidner om et helt liv i mediernes søgelys:

Godaften.

I aften tager vi fat på et nyt år, og lyset anes forude. Endelig.

For fire år siden stirrede vi ned i afgrunden. Ondsindede kræfter fik Danmark i knæ. Svinepesten lagde vort smukke land ned.

Alle husker billederne af dansk politi og hjemmeværn, der afspærrede de berørte svinefarme. De store karantæneområder, der blev oprettet af regeringen. De mange militærkøretøjer i vores byer. Og ingen vil glemme de brændende bunker af døde dyr, der voksede dag for dag.

Værdien af vort lands produktionsapparat kollapsede, presset på bankerne blev for stort, mange mistede deres levebrød, den danske velfærd og vores lands sikkerhed var på spil.

Jo, vi var alle påvirket. Dronningen og jeg tog vore børn i hånden, mens verden ændrede sig uden for vinduerne. Vi rykkede sammen i vort lille land. Og for de ældste af vores medborgere fremkaldte det minder om besættelsen. Min mor var en af dem.

Det var i denne tid, jeg blev konge. En mørk tid med pest over land.

* * *

Kloge hoveder fra hele verden samlede sig for at finde en udvej.

Svinepesten hærgede jo ikke bare her hos os, men globalt: Kina, Tyskland, USA, Brasilien. Alle stod med det samme problem. Hvad skal vi leve af? Hvad skal vi have til aftensmad?

Men vi danskere giver ikke så let op.

Der blev truffet store beslutninger, risikable beslutninger. Det Moderne Fødevareministerium blev oprettet, og jeg tog min hest rundt i landet for at tale for et nyt landbrug, et landbrug uden kødproduktion.

I dag er vi kommet ud af krisen og har skabt et bedre Danmark. Og vi har med de sidste par års omstilling bevist, at vi også har meget at tilbyde verden omkring os.

Vi er blevet mestre i at lave syntetiske proteiner og kan med vores nyudviklede teknologier brødføde verden.

Vi er blevet mønstereleven i klassen. Alle vil være som os.

Derfor etablerer FN nu i samarbejde med Novo, Arla, Naturli og Danish Crown moderne dansk fødevareproduktion i hele verden. Vi udbreder vores teknologi og hjælper lokalt.

Som FN’s formand for nylig sagde i en tale: „Danmark viser vejen for fremtidens fødevareproduktion og klimaomstilling.“

Det var et stolt øjeblik for mig som konge af Danmark.

* * *

Vi har vist, at vi står sammen om vores frie samfund.

Nu skal vi også stå sammen om at løse en af de største udfordringer i vores tid: Vi skal finde nye måder at indrette os på for at bremse klimaforandringerne.

Meldingerne er dystre. Tørke. Storme. Oversvømmelser. Det er snart sidste udkald.

Vi oplever i disse år store strømme af mennesker, der flygter fra klimaforandringerne. Millioner af mennesker har ikke mad og vand nok. Det skaber uro og krig.

Jeg vil i aften sende en særlig nytårshilsen til alle vore udsendte soldater, der lige nu står ved Europas grænser. I forsvarer ikke blot Europa, men også Danmark.

Jeg vil også sende mine varmeste nytårshilsner til alle i mit elskede Grønland. I mærker klimaforandringerne tydeligt. Gletsjerne smelter. Naturen er fuldstændig forandret.

Jeg er kommet i Grønland, siden jeg var en lille prins, og I er et sejt folkefærd, som konstant finder på nye løsninger, mens jeres smukke land bliver mindre hvidt og mere grønt.

I er gået forrest med den grønne omstilling.

Og i Danmark skal vi nu følge trop.

Vi kan ikke være andet bekendt.

* * *

Sådan en nytårsnat kan man godt føle sig tæt forbundet med resten af verden.

Vi ser op mod den samme himmel. Vi bor på en fælles klode.

Vi har et ansvar for at se ud over egen næsetip.

Sådan tror jeg egentlig, at de fleste danskere har det. Ikke kun nytårsaften. Men alle årets dage.

Jeg kan ikke forestille mig noget andet sted på hele kloden, jeg hellere vil bo end her i Danmark, her midt i bølgen blå, nær salten Østerstrand.

For vi har alle gjort vores til, at Danmark er et yndigt land.

Vi taler åbent om vores bekymringer og sobert om problemerne.

Ikke for at brokke os. Men for at løse dem. Vel vidende, at de nemme løsninger ikke holder. Men de fælles løsninger findes.

Så bliver det nye år bedre end det forrige. Og fremtiden – den bliver endnu lysere for vort gamle Danmark.

Gud bevare Danmark.