De følgende sider handler om en absurd oplevelsesform, som kan iagttages på mange områder i vor tid – og ikke om en absurditetens filosofi, som tiden ikke i egentlig forstand har kunnet opvise. Almindelig redelighed byder mig derfor indledningsvis at gøre opmærksom på, hvor meget jeg skylder visse moderne tænkere. Det er så langt fra min hensigt at lægge skjul på det, at man tværtimod vil finde deres værker citeret og kommenteret gennem hele bogen.

Men samtidig er det værd at mærke sig, at det absurde, der hidtil har stået som en konklusion, i dette essay betragtes som et udgangspunkt. For så vidt kan man sige, at mine betragtninger er af provisorisk karakter: Man kan ikke på forhånd vide noget om, hvilket standpunkt de vil føre til. Man vil her blot finde en rendyrket beskrivelse af en åndelig sygdomstilstand. Der er foreløbig ikke tale om nogen metafysik eller nogen tro. Det er min bogs begrænsning og eneste principielle standpunkt. Visse personlige erfaringer tvinger mig til at slå dette fast.