Noter
2 John Bunyan (1628-1688), engelsk forfatter, hvis mest berømte værk er Pilgrimsvandringen (The Pilgrim’s Progress), en allegorisk skildring af livet som en vandring gennem allehånde fristelser til frelsen i det hinsides. ↩
4 Sofokles - fra Antigone, anden korsang, her citeret delvis efter Niels Møllers oversættelse, tilpasset Stevensons mening. ↩
7 polsk mundhuggeri hentyder til de berygtede uenigheder i den polske rigsdag fra det 16. til det 18. århundrede, som gjorde, at stort set intet kunne vedtages. ↩
9 engelskmand - Stevenson var skotte, som det fremgår flere andre steder, men dermed selvfølgelig britisk undersåt. Hans ordvalg er ikke uden ironi. ↩
11 Prut! - som Stevenson staver „Proot“ - er imperativ af det franske verbum prouter, der betyder at prutte. Det er bondens lidt ondskabsfulde spøg, som Stevenson dog må have gennemskuet senere. ↩
12 hviledagens landsmand - en hentydning til Stevensons skotske afstamning og meget religiøse barndomshjem. Den skotske kirke tog strengere på hviledagens helligholdelse end den anglikanske. ↩
15 det livsfarlige kald - de arbejdere, der fremstillede tændstikker dengang, risikerede dødelige forgiftninger af det fosfor, som blev anvendt i processen. ↩
18 „Rakte jeg end fra pol til pol“ er ikke et citat fra Alexander Pope, men snarere fra den samtidige salmedigter Isaac Watts; det fortsætter: „… eller greb om oceanet med min hånd, så ville jeg dog blive målt efter min sjæl, for sindet er menneskets målestok.“ ↩
19 Den lille Korporal, tilnavn, som Napoleon fik tidligt i sin militære karriere, da man lagde mærke til hans usædvanlige mod. ↩
20 Élie Berthet, meget produktiv fransk romanforfatter (1818-1891); bogen hedder La Bête du Gévaudan (1862). ↩
23 Pilgrimsvandringen, anden del, citeret efter Agnete Müllers oversættelse (Kbh. 1962), s. 140-141. ↩
24 Herbert Spencer, engelsk positivistisk filosof (1820-1903), som afviste alt, hvad der ikke kunne erkendes videnskabeligt og fornuftsmæssigt. ↩
26 „Før mig en smule længer ved din hånd“ er en frit citeret begyndelseslinje fra Miltons læsedrama Samson Agonistes. ↩
27 „C’est que, voyez-vous, il fait noir,“ - „Det er fordi, ser De, det er mørkt.“ „ Mais - c’est - de la peine, “ - „Men - det er - svært.“ „ Ce n’est pas ça, “ - „Det er ikke det.“ „ Mais je ne sortirai pas de la porte.“ - „Men jeg går ikke uden for en dør.“ „ C’est vrai, ça “ - „Det er rigtigt nok.“ „ Oui, c’est vrai. Et d’où venez-vous? “ - „Ja, det er rigtigt. Og hvor kommer De fra?“ ↩
30 bambino, italiensk: barn. Stevenson tænker måske på den gamle skik med at vikle små børn ind i et stramt svøb. ↩
31 Ødemarkens sjælehyrder - Histoire des pasteurs du déser t depuis la révocation de l’édit de Nantes jusqu’à la Révolution française, 1685-1789, historisk standardværk om camisardernes historie af Napoléon Peyrat (1809-1881), udgivet 1842. ↩
32 Odysseus blev hjulpet og beskyttet af gudinden Athene under sin lange rejse hjem til Ithaka. Stevenson har måske haft digtet Ulysses af Tennyson i tankerne; her nærer Odysseus stadig, efter sin hjemkomst, en vedvarende udlængsel. ↩
35 Æsop tillægges mange dyrefabler, blandt andet den om mølleren, møllersønnen og æslet, som ender med, at menneskene bærer dyret. ↩
37 Matthew Arnold, engelsk digter (1822-1888). Linjerne er fra hans digt Stanzas from the Grande Chartreuse, der skildrer Arnolds besøg i et andet kloster, hvor han føler sig tiltrukket af troen og frastødt af den strenge rituelle orden. ↩
38 Wordsworth offentliggjorde i 1845 et par sonetter i protest mod en projekteret jernbane gennem Lake District i det nordlige England. Stevenson citerer fra to forskellige linjer i den ene, her sat sammen til en ny ordlyd. ↩
39 Vor Frue af Sneen, Notre Dame des Neiges, et kloster, grundlagt i 1850 og nedbrændt 1912. De nuværende bygninger er opført et andet sted. Navnet, som klosteret deler med flere andre kirker, skyldes en legende om, at kirken Santa Maria Maggiore i Rom er bygget på et sted, hvor Jomfru Maria lod det sne en varm dag i august for at vise, hvor kirken skulle ligge. ↩
40 Marco Sadeler eller Marcus Christopher Sadeler (1614-1660) tilhørte et helt dynasti af flamske kobberstikkere. Stevenson ejede en bog med stik, udført af denne grafikerfamilie, som viste diverse scener af munkelivet. ↩
41 Dr. Pusey - Edward Bouverie Pusey (1800-1882), teologiprofessor i Oxford og ledende skikkelse i den såkaldte Oxford-bevægelse, der prøvede at genoplive den anglikanske kirkes spiritualitet i middelalderlig ånd. Pusey konverterede aldrig til katolicismen, selv om flere af hans åndsfæller gjorde det. ↩
42 MM. les retraitants, d’herrer retrætesøgende. (MM. står for „Messieurs“). Mange klostergæster kommer for at gennemføre en „retræte“, en kortere eller længere åndelig tilbagetrækning fra hverdagen. ↩
44 De Imitatione Christi (Om Kristi Efterfølgelse ), religiøst værk, der tilskrives den tyske augustinermunk Thomas à Kempis (1380-1471). ↩
45 Elizabeth Seton (1774-1821) grundlagde flere katolske skoler og en nonneorden i Maryland; hun blev kanoniseret 1975. ↩
46 Cotton Mather (1663-1728), amerikansk protestantisk præst og forfatter med strengt puritanske synspunkter, født i Boston. ↩
47 Le temps libre … „Fritiden benyttes til granskning af samvittigheden, til skrifte og til at træffe gode beslutninger.“ ↩
48 Waverley-romanerne, samlebetegnelse for Walter Scotts romaner efter den første af dem, Waverley (1814). ↩
49 Veuillot og Chateaubriand - Louis Veuillot (1813-1883), fransk, katolsk journalist og forfatter; François-René Chateaubriand (1768-1848), fransk forfatter, kendt for bl.a. Le Génie du Christianisme, som forsvarer kristendommen mod den franske revolutions angreb. ↩
51 phalanstèrer, kollektiver, dannet efter den franske utopiske socialist Charles Fouriers (1772-1837) ideer. Stevenson tænker nok på kunstnerkolonien i Grez syd for Paris, hvor bl.a. Strindberg og de danske Skagensmalere færdedes, og hvor Stevenson mødte sit livs kærlighed, Fanny Osbourne. ↩
52 cistercienserreglen, den strenge klosterregel der følges af cisterciensermunke, herunder trappisterne. ↩
55 Que t’as de belles filles osv. – Meningen med den franske sangtekst, som stammer fra operetten Giroflé-Girofla (1874) af Charles Lecocq (1832-1918), er i store træk: “Sikke mange smukke piger du har … kærligheden vil tælle dem!“ ↩
57 Gambetta - Léon Gambetta (1838-1882), fransk politiker, der arbejdede for forsoning mellem de politiske fløje i Frankrig, men som samtidig var meget anti-klerikal og dermed upopulær i religiøse kredse. ↩
60 den gaetuliske løve, betegnelse i klassisk litteratur for en særlig vild og glubsk løveart, der levede i Nordafrika. ↩
63 en morsom indisk kritiker - Stevensons første rejsebog, An Inland Voyage, blev anmeldt anonymt den 27. juni 1878 i The Pioneer, en engelsksproget avis i Allahabad. Anmelderen kaldte bogen „brillant“, men kritiserede den for at være præget af „vor tids legesyge hedonisme“. Der er næppe tale om en „indisk“ anmelder i moderne forstand, men om et medlem af den klasse af embedsmænd og intellektuelle, der var udstationeret i det britiske imperium i disse år. ↩
66 et gammelt skuespil - Stevenson brugte undertiden hjemmelavede citater som epigrafer og tilskrev dem en eller anden obskur kilde; en udvej, han havde lært af Walter Scott. ↩
69 feyness, et ret uoversætteligt skotsk-engelsk ord, som Stevenson også selv sætter i kursiv. Det kan gengives som noget i retning af „unaturlig opstemthed ansigt til ansigt med døden“. ↩
70 Og faun og nymfe ingen sinde sov … Milton, Det tabte Paradis, fjerde sang. Stevenson citerer ukorrekt, sikkert efter hukommelsen, og her er Uffe Birkedals danske oversættelse tillempet Stevensons ordlyd. ↩
72 Montaigne, fransk essayist (1533-1592); han skriver noget lignende i essayet „ Om erfaringen “ ( Essais, III, 13). ↩
73 Bastillen, det berygtede fængsel i Paris, der blev stormet af en folkemængde den 14. juli 1789. ↩
75 som tapre Cortez … et citat fra John Keats’ berømte sonet „On First Looking Into Chapman’s Homer“ (1816) og allerede på Stevensons tid et bevinget ord. Cortez, eller mere korrekt, Hernán Cortés (1485-1547), var en spansk kolonisator, der ødelagde aztekerriget og erobrede Mexico. I virkeligheden var det ikke ham, men en anden af de spanske conquistadores, Balboa, der først nåede frem til Mellemamerikas Stillehavskyst. ↩
78 Camisarder, protestantiske guerillakæmpere i Cevennerne, som under Louis XIV længe modstod statens forsøg på at tvangsomvende dem til katolicismen. ↩
79 florentinere, indbyggere i Saint-Florent-sur-Auzonnet, hvor befolkningen begik en massakre på protestanter som hævn for en camisard-massakre på katolikker. ↩
80 tempel - Stevenson bruger ordet „temple“ om den protestantiske kirke, som man gør i Frankrig; en „église“ er en katolsk kirke. ↩
81 Carlisle, by i Nordengland, tæt ved grænsen til Skotland; Dumfries, by i det sydvestlige Skotland, tæt ved grænsen til England. ↩
83 patet dea - gudinden kommer til syne, hentydning til omtale af Venus i Vergils Æneiden, 1. sang: „ et vera incessu patuit dea “ – „ved sin gang viste hun sig som en sand gudinde.“ ↩
84 covenanters, ærkebiskop Sharpe - de skotske, doktrinære protestanter kaldtes „covenanters“ efter ordet „covenant“, pagt. Stevenson var optaget af lighederne mellem camisarder og covenanters og havde tidligere skrevet om emnet. Ærkebiskop James Sharp (1618-1679) blev slået ihjel ved et attentat af covenanters, som kæmpede imod genindførelsen af biskopper og ærkebiskopper i den skotske kirke, fordi de anså dem for noget, der hørte den katolske kirke til. ↩
85 de Bâvile - Nicolas Lamoignon de Bâvile (1648-1724) var intendant i Languedoc ca. 1685-1718 og den øverste leder af forfølgelsen af protestanter. ↩
86 konventikel, illegal gudstjeneste, ofte udendørs på ensomme steder, for protestanter. Ordet bruges især om de religiøse sammenkomster, der blev holdt af de skotske covenanters, men her overfører Stevenson det til franske forhold. ↩
88 vine, torturinstrument, som også kendes under navne som „Scavenger’s Daughter“ eller „stork“. Det bestod af en A-formet metalramme, hvortil ofret blev fastspændt med halsjern og bøjler om håndled og ankler i en ubehagelig stilling uden at kunne røre sig. ↩
89 Killiecrankie, et snævert pas i det skotske højland, hvor en hær af oprørere besejrede en regeringshær ved et slag i 1689. Også her var der religion med i spillet; oprørerne støttede den afsatte katolske konge, James II, regeringshæren tjente den regerende protestantiske konge, William III. ↩
93 Mange er kaldede … fra Matthæusevangeliet, 22,14 - her citeret efter den danske oversættelse fra 1948. ↩
94 mähriske brødre eller herrnhuter, protestantisk sekt, i Danmark kendt for Brødremenigheden i Christiansfeld. ↩
95 derbister, oftere kaldt darbyister, tilhængere af John Nelson Darby (1800-1882), engelsk prædikant og fremtrædende medlem af Plymouthbrødrene. ↩
98 underpræfektur, mindre, administrativt distrikt i Frankrig; også om bygningen, der huser administrationen. ↩
99 Mauchline, Cumnock, Carsphairn, Wigtown, Glenluce er alle småbyer i det sydvestlige Skotland. I Wigtown blev adskillige protestanter henrettet i 1680’erne. ↩
100 profeten Peden - Alexander Peden (1626-1686) var præst i Moor Kirk i New Luce, de moderne stavemåder for de navne, Stevenson benytter. ↩
102 sorte camisarder og hvide camisarder … alle de nævnte grupperinger var enten på den ene eller den anden side i religionsstriden i ét virvar (de „hvide“ camisarder var f.eks. pro-katolske i modsætning til de strengt protestantiske „sorte“ camisarder). ↩
105 Monsieur de Caladon, fransk protestant, som blev sendt i landflygtighed til England og senere Irland og skrev to trykte beretninger om camisarderne, som Stevenson havde studeret på et bibliotek i Edinburgh. ↩
106 Na’aman i Rimmons tempel - i Anden Kongebog, 5,18, fortælles om den aramæiske hærfører Na’aman, der blev helbredt for spedalskhed og omvendt til troen på profeten Elisas Gud, men bad om tilgivelse for, at han måtte tilbede guden Rimmon, når hans konge gjorde det. ↩
107 Louis XVI … ediktet - der hentydes til Ediktet om Tolerance, en forordning, som Louis XVI udstedte i 1787, og som accepterede, at ikke-katolske borgere i Frankrig ikke skulle berøves deres borgerrettigheder. ↩
108 Bruce og Wallace - Robert the Bruce (1274-1329) og Sir William Wallace (ca. 1272-1305) var ledende skikkelser i den skotske modstandskamp mod England, der gjorde Skotland uafhængigt i den sene middelalder, med Robert som konge fra 1306. I 1603, efter Elizabeth I’s død, blev de to riger dog forenet under James VI af Skotland (James I af England), og i 1707 blev en egentlig union mellem dem vedtaget i parlamenterne. ↩
110 Sir Cloudesley Shovel (1650-1707), engelsk admiral, som kommanderede en flåde i Middelhavet og sendte skibe til Sète under camisardkrigen, dog uden at landsætte tropper for at hjælpe protestanterne. ↩
111 Joani eller Joany, camisardleder; Salomon, Salomon Couderc, camisardleder og prædikant, brændt på bålet i 1706. ↩
112 Julien, Jacques de Jullien eller Julien (1660-1711), fransk brigadegeneral, der var en hovedfigur i nedkæmpelsen af camisarderne. ↩
113 frihedshue, den frygiske hue, som blev båret af frigivne slaver i det gamle Rom og derfor blev et frihedssymbol under den franske revolution. Den franske republiks symbol, „Marianne“, afbildes med en rød frygisk hue. ↩
114 Rip van Winkle, hovedperson i en fortælling fra 1819 af den amerikanske forfatter Washington Irving (1783-1859); han falder i søvn i Catskill-bjergene og vågner først tyve år senere og er gået glip af hele den amerikanske revolution. ↩
115 Pippa er heltinden i en versfortælling, Pippa Passes (1841) af Robert Browning (1812-1889); hun påvirker folk til det gode, når de hører hende synge, mens hun går uset forbi. ↩
116 håbet selv, som gæster alle - fra Miltons Paradise Lost, første sang, her i Uffe Birkedals oversættelse. ↩
118 ni franske mil - Stevenson bruger ordet „leagues“, som oversættelse af det førrevolutionære franske længdemål lieue, lig med ca. 4 kilometer. ↩
119 Louvrelenil, mere korrekt Jean-Baptiste L’Ouvreleuil; denne sognepræst udgav i 1703 en bog om camisardernes forbrydelser og straffene for dem. ↩
120 vinlusen, et bladlusagtigt skadedyr, som snylter på vinstokkenes blade og rødder og forårsagede enorme ødelæggelser af vinavlen i det meste af Europa i sidste tredjedel af 1800-tallet. ↩